lørdag den 8. februar 2014

Gå aldrig ned på udstyr! ;)

Lige meget hvor god form man er, eller hvad ens mål er - så må man aldrig gå ned på udstyr! :)
Jeg har lige købt mig et par FiveFingers sko fra alun.dk, hvilket har gjort min crosstræning meget lettere. De er super behagelige at træne i, og det er virkelig behageligt at kunne træne uden sokker.
Her er hvad jeg har hjemme i min lejlighed til den basic træning

  
Kettlebell 10 kg                     Træningsmåtte                          FiveFingers sko


Crossfit træning i Frankrig (mig forrest i orange)

Sundt mellemmåltid..

Det behøver ikke være svært med et sundt mellemmåltid, men det kan tvært imod være hurtigt og nemt. Sådan ser mine mellemmåltider for det meste ud:

  • Jordbær
  • Clementin
  • Kiwi
Masser af kulhydrater, godt før træning, så der er noget nemt at brænde af - velbekomme!


Træn før den gode morgenmad!

Jeg træner altid på tom maven om morgen, og det er der utrolig mange meninger om. Nogle eksperter mener, det er usundt, da kroppen ikke har nok energi at forbrænde. Og andre eksperter mener at man kan forbrænde 20% mere fedt, når man træner på tom mave.

Jeg har lavet mit eget forsøg, og resultatet af det, er:

  • Jeg forbrænder mere, når jeg træner på tom mave, hvis jeg ikke træner med for høj identitet (Power-walk og let styrketræning er derfor gode træningsformer på tom mave).
  • Jeg laver morgenmaden før jeg træner, så har jeg noget at glæde mig til, og det bliver sund kost og ikke for meget, da jeg ikke er sulten på det tidspunkt jeg laver maden.
  • Jeg forbrænder 8-10 timer mere efter min træning, når jeg træner på tom mave, frem for hvis jeg havde spist inden.
Her er et eksempel på en morgenmad jeg spiser efter morgentræning:

Skyr med havregryn, blåbær og vindruer, samt kiwi og grapefrugt som tilbehør. NUMS! :)

torsdag den 6. februar 2014

Nem og lækker frokost

I går lavede jeg mig en lækker og mættende frokost. Det er super nemt og på alle måder noget alle kan lave. Jeg brugte:

  • 72g jordbær
  • 112g kiwi
  • 122g tomat
  • 139g æble
  • 90g agurk
  • 101g makrel i citron og peber
  • 62g hytteost

Denne frokost inderholder i alt 466 kalorier, hvor der er:

  • 50g kulhydrater
  • 33g protein
  • 18g fedt
Prøv selv at lave en lækker salat. :) Jeg bruger app'en "Lifesum", for at se indholdet af næringsstoffer i min mad, og holde mig indenfor de lovlige kalorier om dagen.

tirsdag den 4. februar 2014

Praktik hos Andersen Bakery

For et par uger siden, var jeg i praktik hos Andersen Bakery, da jeg elsker at lave kage og forkæle mine nærmeste. Paktikforløbet varer en uge, og den sidste dag skal man lave sin "afslutningskage", min kage kom til at indeholde:
Mandelbunde med orange chokolade trøffel creme og vaniljecreme imellem med makroner og chokolade stykker og til sidst blev hele kagen overtrukket med marcipan og pyntet med orkideer.
Det var ikke nemt, men nøj hvor smagte den godt!
Husk at en gang imellem må man godt synde - men så skal man også gøre det ordentligt. ;)

Indkøb på fuld mave..


Det er altid svært, at undgå det usunde, når man køber ind. Men så læste jeg et sted, at det altid er bedst "at købe ind på fuld mave", og det passer faktisk. Her forleden var jeg i Føtex efter mit træningspas i Fitness World, og havde spist en god og nærende frokost, og se lige hvad jeg kom hjem  med. :)
Salat, frugt, fisk og nå ja.. Sushi til aftensmad, men kun 12 stk. Det virkede fantastisk for mig. Og når jeg kun har sunde råvarer i køleskabet, så er det faktisk umuligt at undgå dem.
Prøv det! :) - indkøb efter træning og frokost, det er super.

lørdag den 1. februar 2014

Hjemmelavet appelsinmarmelade til far :)

Min far elsker appelsinmarmelade, og er egentlig nok den eneste i vores familie, som kan lide det. Men jeg besluttede mig for at være en sød datter, og lave hjemmelavet appelsinmarmelade til ham, og sikker det dog gjorde ham glad! :)

Det skal du bruge for at gøre en ven glad:

  • 4 glas med tætsiddende låg - vasket i atamon
  • En gryde + gryde ske
  • 5 appelsiner - usprøjtede
  • 300g sukker
  • Saft fra en halv citron
  • Et lille bånd, for at gøre det til en gave - måske et lille kort med en sød hilsen
Sådan gør du:
  1. Skyld appelsinerne og skær dem i fine små stykker, (du bestemmer selv størrelsen)
  2. Kom appelsinstykkerne i en gryde sammen med citonsaften og sukkeret - kom sukkeret i lidt ad gangen og smag til.
  3. Lad det stå og koge på middel varme i ca. en time uden at rører i det for meget - fjern den hvide skum på overfladen med en ske lidt efter lidt
  4. Fyld så glassene helt op til randen og skru lågene godt fast - lad dem stå og køle af, før du sætter bånd om

Til de sene aftner, hvor man har lyst til noget sødt..

Der er altid aftner, hvor man bare gerne vil sidde foran fjernsynet og hygge med noget sødt. I torsdag havde jeg det sådan. Jeg sad og så aftens afsnit af Paradise Hotel, og i stedet for at gå i det usunde hjørne, kiggede jeg i køleskabet og fandt et sundt alternativ:

En lækker aften smoothie kun med bær og frugt:

  • 2 limefrugter
  • 2 kiwier
  • 40g frosne jordbær
  • 2 gulerødder

Det behøver ikke være svære - så bare en tur med staublenderen, og så var min aften reddet, uden at droppe den sunde livsstil. ;)


Lækre og kernesunde muffinsboller

I går bagte jeg de lækreste muffinsboller med lidt hjælp fra Finax. ;)
Jeg brugte melblandingen fra Finax "Græst Durumbrød - med durummel og knækkede durumkerner", men i stedet for at lave et stort brød, brugte jeg min muffinsform. Det er ganske nemt og en opskrift alle kan lave:

Ingredienser:
  • 500g Finax melblanding
  • ½ liter lunkten vand - ca. 25 grader
  • 25g tørgær - følger med melblandingen, brug kun halvdelen
  • Blandede kerner efter eget valg til topping
  • Et æg og lidt kaffe til at pensle med, så kernerne sidder bedere fast, og for at få en sprød overflade
Fremgangsmåde:
  1. Bland tørgæret med melblandingen og bland herefter med vandet, ælt dejen så den er fast - lad den hæve ved stuetemp. i skålen 30 minutter med et viskestykke over
  2. Ælt dejen og lav 12 lige store boller og mas dem ned i muffinsformen - lad muffinsne have i 30 minutter ved stuetemp. under et viskestykke
  3. Tænd ovnen og stil den på 200 grader på varmluft
  4. Bland æg og kaffe sammen (halvt af hvert) og pensl muffinsne
  5. Hak kerneblandingen og drys over muffinsne, så de er helt dækket - hæl resten af kaffe/æg blandingen over, for at få en blank overflade
  6. Sæt muffinsne i ovnen og lad dem bage ca. 15 minutter
  7. Tag muffinsne ud af formen og lad dem køle af på en rist
Og vupti, så har du 12 lækre og kernesunde muffinsboller, som enten tilbehør til maden, eller som morgenbolle med noget lækkert pålæg



11 dage med fremskridt.

Der er nu gået 11 dage siden jeg begyndte min nye sunde livsstil. Jeg har haft svært ved at holde mig til kun kød/fisk og grøntsager, og er derfor begyndt at prøve nye alternative til kulhydraterne ved middagsmåltiderne. Og der har jeg fundet Nettos fantastiske udvalg af økologiske tiltag fra Urtekram:
- Røde ris
- Sorte ris
- Sorte linser
- Quinoa - hvide linser
- Rosiner
Det er super lækre alternativer, og har et højt proteinindhold, hvilket er godt sammen med meget træning.

Og det er netop, det jeg har fokuseret på. I stedet for at leve helt efter kostplanen, har jeg øget min træning i stedet. Jeg træner ca. 2 timer dagligt, og det har allerede givet pote.
Jeg målte mig de forskellige steder på kroppen, som jeg også målte, før jeg begyndte på bikini bootcampen, og jeg har allerede tabt minimum 2 cm alle steder!

Jeg er blevet så glad for den hårde træning, at jeg nu vil træne op til det sindssyge Nordic Race, som mange aviser skriver om, I kan jo komme med! :) I kan læse mere om forhindringsløbet her: http://nordicrace.dk/the-sprint-kbh/

mandag den 20. januar 2014

Begyndelsen er altid svær

En plan er kun en rette snor.
Det er det i hvert fald for mig, for min plan for i dag holdte i hvert fald ikke helt, som jeg havde håbet på. Men hvorfor er det egentlig så svært at lave om på sine gamle vaner? Måske fordi de netop er vaner..
Dagens frokost i skolen - svært at lade være. ;)
Morgen gik faktisk som den skulle med et stort glas vand, da jeg stod op, efterfulgt af morgenmaden som planlagt tun, nødder og blåbær og en halv liter vand - MEN...

Så kom jeg i skole, og eftersom at jeg går på hotel- og restaurantskolen, og er ved at tage grunduddannelsen i gastronomi, så laver vi altså meget mad, og det vigtigste for en kok, er at smage på maden, så det er svært kun at holde sig til kød og grøntsager, men det gik dog okay..
Men på grund af maden i skolen, fik jeg ikke spist min frokost med kyllingestrimler og salat til.

Jeg var til gengæld til Kettlecross, som planlagt, og det var en hel fantastisk træning, hård men virkelig god!

Og nu skal jeg lave noget aftensmad, og det må meget gerne holde sig til planen, men så glemsom som jeg nu engang er, så har jeg selvfølgelig glemt at tage laksen ud af fryseren, så det bliver nok noget makrel i citron med stegte grøntsager, man må jo være kreativ. ;)

God mandag alle søde læsere!

søndag den 19. januar 2014

Begyndelsen på Anne Bechs Bikini Bootcamp

Maden er den vigtigste vej til en sundere og slankere livsstil, mener Anne Bech, derfor har jeg lagt en plan for de første tre dage af min bikini bootcamp:

Mandag 20/1 - Dag 1
  • Når jeg står op: Et stort glas vand
  • Morgenmad: Et stort glas vand inden morgenmaden - 1 dåse tun(140g), 1 stor håndfuld blåbær samt en stor håndfuld cashewnødder
  • Frokost: 1 kyllingfilet, en salat bestående af 2 tomater, et halv hjertesalathoved, ½ agurk med 3 spsk. olivenolie + en halv liter vand som drikkelse
  • Eftermiddags snack: Skyr med mandler og kanel
  • Træning: Kettlecross i Fitness World 55 min. - løb til og fra centeret 4 km i alt
  • Aftensmad: 1 stegt laksebøf, 50g brune ris, stegte grøntsager bestående af 3 gulerødder, 1 rødbede, 3 grønne asparges + en halv liter vand som drikkelse
  • (Sen aften: Lakrids te med citronsaft)
Tirsdag 21/1 - Dag 2
  • Når jeg står op: Et stort glas vand
  • Træning: Løbetur 4 km inden skole
  • Morgenmad: Smoothie med frosne blandet bær og en håndfuld mandler, samt en dåse tun i olie
  • Frokost: Tunsalat bestående af 1 dåse tun, en halv agurk, to tomater, et kogt æg
  • Eftermiddags snack: En drikkeskyr samt 2 clementiner
  • Træning: Fatburner Bootcamp i Fitness World 55 min.
  • Aftensmad: På restaurant (min far har fødselsdag)
Onsdag 22/1 - Dag 3
  • Når jeg står op: Et stort glas vand
  • Træning: Styrketræning 30 min. - Anne Bechs øvelser fra bogen
  • Morgenmad: Skyr med en håndfuld hindbær samt en håndfuld mandler
  • Formiddags snack: En dåse tun(140g) med citronsaft
  • Frokost: Råkost bestående af 5 revet gulerødder, en lille håndfuld rosiner med lidt citronsaft
  • Eftermiddags snack: En halv rød peberfugt
  • Aftensmad: Kyllingestykker og 50g brune ris med kogte grøntsager bestående af et halv broccoli hoved, spinat, et halv blomkålshoved
  • Træning: Løbetur 4 km - intervalløb
  • (Sen aften: Lakrids te med citronsaft)
Anne Bech fortæller, at det ikke skal være en totur at være på bikini bootcamp, så derfor vælger man selv sin kost ud fra et skema hun har lavet med hvilke råvare der er "lovlige" at spise.
En anden vigtig del af bootcampen er træningen. Det er vigtigt både at blande konditionstræning og styrketræning hver dag.

Nyt år, nu begyndelse, ny livsstil

2014 er begyndt, og halvdelen af Danmark er begyndt på den "nye bedre livsstil". Vi ved alle, at dette kun vare i ca. en måned måske to, hvis man har en stærk vilje. Og det samme gælder mig, min vilje er bare så sløv, at jeg ikke engang er begyndt endnu.. MEN
Jeg har fundet en fantastisk inspiration - Anne Bech!
Hun har udgivet tre virkelig gode bøger, som er meget pædagogiske og meget inspirerende, du kan finde børgerne i de fleste boghandlere og supermarkeder, jeg har f.eks. købt mine i Føtex:
- Bikini Bootcamp
- FIT på 100 dage
- Guide til gudindekrop

Der er flere kendte der udtaler sig om disse forløb, som selv har prøvet dem f.eks. Christiane Schaumburg-Müller, som er virkelig positiv over for Bikini Bootcampen, som varer 28 dage.
Denne bootcamp vil jeg også prøve.

Jeg begynder i morgen, mandag, og vil opdatere jer her på bloggen, for hvordan det går gennem alle 28 dage, og det vigtigste, om det overhovedet virker! :)

Anne Bech skriver i sin bog, at det vigtigste er planlægningen, derfor vil jeg nu sætte mig ned og planlægge den næste uges måltider og træning.

Fortsat god søndag alle læsere!